Your Gateway to Student Success
Vil du gå forrest i at udvikle den ambulante psykiatriske behandling og i at skabe sammenhæng og helhed i behandlingen for den enkelte patient? Kan du både udvikle standardiserede patienttilbud baseret på evidens samtidig med, at du skaber en kultur hvor behandlingen tilrettelægges efter den enkelte patients ønsker og behov? Så får du her muligheden i form af en spændende lederstilling som cheflæge for det ambulante område på Psykiatrisk Center København.
Som cheflæge vil du få ansvar for vores store ambulante område, som består af 8 ambulatorier - tre psykiatriske ambulatorier, et stort psykoterapeutisk ambulatorium på to adresser, OPUS, Ambulatorium for Affektive Lidelser, Sexologisk Klinik, Militærpsykiatrisk Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse. Flere af disse har regions- og højtspecialiserede funktioner. Alle beliggende i København og på Frederiksberg.
Du bliver personaleleder for de ledende overlæger og afsnitsledende overlæger i ambulatorier...